Fællesskab, viden og mulighed for at få indflydelse
Ligeværd Esbjerg – Forældre og Netværk inviterer til en aften, hvor vi både bliver klogere sammen og samles om det lokale arbejde i foreningen.
Vi får besøg af Esbjerg Kommunes pårørendevejleder, Marianne Ulsøe, som fortæller om den støtte, råd og vejledning, du kan få som pårørende til en person, der har det svært på grund af handicap, psykisk, kronisk eller langvarig sygdom eller misbrug.
Du får indsigt i:
- Hvilken støtte en pårørendevejleder kan tilbyde
- Hvordan du kan navigere i kommunens tilbud
- Hvor du kan hente hjælp og sparring
Efter oplægget afholder vi generalforsamling i henhold til vedtægterne – en mulighed for at få indblik i foreningens arbejde og være med til at præge retningen fremover.
Vi byder på kaffe, te og kage.
Tilmelding senest den 7. april af hensyn til forplejning til mail ligevaerdesbjerg@gmail.com
Vi håber at se både medlemmer og andre interesserede til en nærværende og oplysende aften i Esbjerg.
